hanne-264x352Selnæs Kommunikation drives af Hanne Selnæs, uddannet journalist med 30 års erfaring i journalistik, undervisning, presse og strategisk kommunikation.

Uretfærdighed og muligheden for at gøre en forskel er drivkraften i mit journalistiske virke – ude som hjemme.

Derfor har jeg produceret radio om integration, børnearbejde og apartheid til DR, og derfor har jeg været med til at starte den første journalistuddannelse i Namibia.

Af samme årsag har jeg siden arbejdet som redaktør, kommunikationsrådgiver og kursusleder på flere byudviklingsprojekter i København, og siden i tre år undervist kommunikationsfolk i journalistik på Danmarks  Medie- og Journalisthøjskole.

Senest har jeg i otte år stået i spidsen for presse og sociale medier i udviklingsorganisation Oxfam IBIS, hvor jeg har fået IBIS på den danske medie-dagsorden, medietrænet fagmedarbejdere og ledelse, været teamleder og stået for intern kapacitetsopbygning og ekstern kommunikation for at få budskabet om uddannelsens store forandringskraft stærkere ud.

Nu bruger jeg de erfaringer som journalist, underviser og rådgiver for organisationer, som vil længere ud med deres fortællinger om arbejdet for en bedre verden.

Kontakt mig gerne på hanne.selnaes@gmail.com

mvh Hanne Selnæs